Villakøb — vi følger dig sikkert til dørs
Du har fundet huset, vi sørger for at købsaftalen er juridisk i orden. Før handlen bliver endelig, skal alle relevante forhold være på plads.
En villahandel er for de fleste den største investering, man foretager i livet. Og det er også den, hvor fejl kan være dyre. Vi læser købsaftalen, alle ejendommens dokumenter samt tilstandsrapporten og ejerskifteforsikringens vilkår. Vi tjekker servitutter, BBR og eventuelle byggesager, der ikke er lukket. Og vi forhandler det, der skal rettes, på plads med mægleren under advokatforbeholdet.
Når handlen er på plads, tager vi os af tinglysningen af skødet og refusionsopgørelsen. Du står ikke alene på noget tidspunkt.
Priseksempel
Vi har faste priser. Køb af villa op til 10.000.000 klarer vi for 9.995 kr. inkl. moms (men eksl. tinglysningsafgift). Ligger handlen over det, eller er der særlige forhold — ulovligt byggeri, uklare servitutter, komplicerede finansieringsforhold — aftaler vi honorar på forhånd. Altid klare aftaler og fuld transparens.
Ingen handel — ingen regning
Trækker du dig under advokatforbeholdet på baggrund af vores rådgivning, koster det ikke noget. Falder handlen af andre årsager — fx at sælger trækker sig, eller at dit forbehold for evt. eget salg ikke opfyldes — afregner vi arbejdet som aftalt.
